VÆR FRIVILLIG

Giv en hånd med i Madborgerhuset

Som medlem af Madborgerhuset håber vi, at du vil melde dig som frivillig til vores fællesspisninger 1-2 gange om året. Som frivillig møder du ind i køkkenet klokken 16, hjælper kokken, dækker bordene og får maden serveret.

Der er brug for tre frivillige til hver fællesspisning, så du kommer ikke til at stå med opgaverne alene. Som frivillig deltager du i fællesspisningen – men meget gerne med et vågent øje på det hele. Hvis fadene eller brødkurvene skal fyldes op, må du og dine medfrivillige meget gerne træde til. Ellers skal du bare nyde det gode måltid og det hyggelige samvær ligesom alle andre.

Efter maden må du gerne give en hånd med at få ryddet bordene, lave kaffe, te og servere dessert, når det er på menuen, og så tager vores unge opvaskere den derfra. Du har dermed fri fra din frivillig-tjans kort efter, at måltidet er overstået.

Du kan melde dig som frivillig samme sted, som du ville have købt ordinær spisebillet. Der er tre frivillig-billetter til hvert arrangement, og de er ganske gratis. Læg blot frivilligbilletten i din indkøbskurv som normalt – og vær med at skabe nogle gode stunder i Madborgerhuset.

Vi glæder os til at se dig.

Book frivillig-billet